Velkommen – Dansk

I AL ENKELHED

Som det plejer, startede det hele i barndommen. Årsagen lå i uforståelige modsætninger mellem fars bastante udsagn ”følelser, det skidt, dem løser man med hjernen” og så i hans voldsomme udlevende reaktioner, samtidig med oplevelsen af mors stærke afhængighed af følelser.

Tvivlen nagede, for hverdagen viste jo, at følelser kunne være forførende. Hvordan magtede tyranner som Hitler og Stalin ellers så let at få folkelig opbakning, med millioners død til følge. Hvordan kan vi i dagligdagen lade os bedøve af pressens sentimentale forsidestof, som verdens forargelse over giraffen Marius slagtning. Hvorfor har populistiske politiske letkøbte udsagn så stor stemmetiltrækning overfor det saglige, men mere komplicerede virkelighedsbillede?

Så forholdet forstand – følelse er åbenlyst væsentlig.

Efter år i sprogets værksted – kom tiden ind i psykologien, men efter endt eksamen var problemet ikke afsluttet, følelsesområdet virkede stadig usammenhængende. Så det blev til en del skriverier til skrivebordsskuffen. Endelig fik jeg mod til at sende mine overvejelser til en universitetsprofessor, der opmuntrende fandt det spændende og opfordrede mig til at fortsætte. Min model er resultatet.

Nedenstående resume som introduktion til læsere uden særlig kendskab til psykologisk sprog. Fagfolk kan gå direkte til afsnittet ABSTRAKT.

Det første jeg opdagede var, at filosoffen Søren Kirkegårds vigtige skelnen mellem angst og frygt gjaldt hele følelsesspektret. Der dukkede 8 lignende par op. Fire positive og fire negative (selv beskrivelsen af selve modellen)

De første dele  af  alle parrene (f. eks. angst), adskilte sig ved at være objektløse (generelle) affekter. De er formentlig medfødte og hører derfor hjemme i kroppen, og dem deler vi med dyrene.

Den sidste del af parrene (som frygt) er forstandsbearbejdede og bygger på menneskets særlige symboldannende evne til sprogligt at knytte affekterne til objekter. (Hvad frygtes:eks. sygdom, eksamen) Herved dannes en gruppe, som jeg hævder er de egentlige følelser, disse bearbejdes i forhjernen og rummer dermed mulighed for socialt samvirke med både krop-jeg og omverden.

De 4 par, der bruges, når en positiv påvirkning aktiverer lystcenteret kalder jeg konsonante og de 4 sidste, når en negativ påvirkning aktiverer angstcenteret, kalder jeg dissonante.

Da vi kan iagttage fra dyreforsøg og med sandsynlighed også i menneskelig adfærd, at affekterne tilsyneladende fungerer i en bestemt rækkefølge, slutter jeg derfra, at dette skyldes, at de, er homeostatisk fungerende, hvilket i så fald også gælder for mennesker.

Det homeostatiske forløb kendetegnes ved processens flow. Stivner dette,  har det mental dysfunktion til følge. Er ophøret kortvarig, benævnes tilstanden som neurose, hvis statisk fastlåst, opstår psykose. Således postuleres, at de 4 dissonante affekter afleder hver sin psykose.

Ovenstående skitse af modellen søger jeg argumentelt at begrunde i artiklen, se denne.